Legeskibet giver børn og unge ordet på Folkemødet 2020

Folkemødet på Bornholm lancerer i år en ny Børne- & Ungescene, hvor børn og unge får en tydelig stemme i den demokratiske debat. Børne- og Ungescenen er et nyt område på Folkemødet, hvor netop børn og unges trivsel, udfordringer og vilkår er omdrejningspunktet.Gerlev Center for Leg & Bevægelse (Legeskibet) er gået sammen med Foreningen Folkemødet, Ole Kirk’s Fond og LEGO Fonden for at invitere børn og unge med til Folkemødet.

For at understøtte et format, der passer til børn tager Børne- & ungescenen og aktiviteterne rundt om scenen afsæt i legen, nysgerrigheden og det undersøgende. Derfor kan man, parallelt med de mange debatter, opleve Legeskibets lege-container-installation med leg og aktiviteter på tværs af generationer!

Leg er demokratisk dannelse!
God leg handler om at have det sjovt og samtidig blive klogere på sig selv og hinanden. Man kan faktisk sige, at vi fra naturens side er indrettet til at have det sjovt, når vi leger, fordi vi i legen træner nogle af vores vigtigste egenskaber: evnen til at trives i fællesskaber, social intelligens og empati. Gerlev formidler denne tilgang til legekultur bl.a. gennem store projektindsatser som Legeskibet og Levende Legekultur, og vi glæder os enormt til at beværte Børne- og Ungescenen på Folkemødet og til sammen med andre dygtige organisationer at skabe rammer for demokratisk dannelse gennem både vigtige samtaler i børnehøjde og massevis af god leg.

Rasmus E. Casper, Centerchef ved Center for Leg & Bevægelse

 

Læs hele pressemeddelelsen her

SHARE IT:

Leave a Reply

You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>