Legeskibet besøger Esbjerg

Fra d. 30. august til d. 06. september



Esbjergs motivation for Legeskibets besøg

Esbjerg Kommune har et særligt bånd til Legeskibet

Esbjerg Kommune byder Legeskibet velkommen i Esbjerg Havn, fordi vi bakker op om det budskab, som Legeskibet sejler med. Leg og bevægelse for børn og unge er et tema, som vi også i Esbjerg Kommune prioriterer højt, og vi lægger vægt på at skabe gode rammer for idrætslivet.

På Legeskibet har børn og unge sammen med deres skoleklasse, SFO, daginstitution, forening eller familie mulighed for at blive motiverede til at lege og bevæge sig, og vi tror på, at det kan inspirere dem til at få nye ideer og fortsætte legen, når de kommer hjem.

Esbjerg Kommune har tidligere arbejdet sammen med Gerlev Idrætshøjskole om at skabe mere leg og bevægelse i skolegården, og lige som det projekt gav gode resultater, håber vi også, at Legeskibets besøg får positiv effekt.

Esbjerg Kommune har et særligt bånd til Lauritzen Fonden, som ejer Legeskibet Lilla Dan og er en samarbejdspartner for Esbjerg Kommune i en række projekter med fokus på trivsel og dannelse for børn og unge. Rederiet bag fonden har rødder i Ribe, og derfor er vi i Esbjerg Kommune ekstra glade for, at Legeskibet har taget turen langs vestkysten for lægge til kaj i Esbjerg Havn. Vi er sikre på, at det bliver en sjov og lærerig oplevelse for alle, der får fornøjelsen af at gå ombord på Legeskibet.

Klaus Lund, Naturvejleder – Børn & Kultur


PROGRAM

Legeskibet tilbyder aktiviteter i Esbjerg fra onsdag den 30. august til og med onsdag den 06. september.

Onsdag d. 30/8
Kl. 09.00-14.30 Besøg af skoleklasser
Kl. 13.00-14.00 Presseevent i samarbejde med Lauritzen Fonden
Kl. 15.00-16.30 Besøg af SFO/Klub
Kl. 15.00-17.00 Kom og leg, der er åbent for alle
Kl. 16.30-18.30 Visionssejlads i samarbejde med Lauritzen Fonden

Torsdag d. 31/8  
Kl. 09.00-14.00 Design & Leg for det fælles elevråd i Esbjerg Kommune
Kl. 15.00-17.00 Kom og leg, der er åbent for alle

Fredag d. 01/9
Kl. 09.00-14.30 Besøg af skoleklasser
Kl. 15.00-16.30 Besøg af SFO/Klub
Kl. 15.00-17.00 Kom og leg, der er åbent for alle

Lørdag d. 02/9 
Kl. 10.00-13.00 Kom og leg, der er åbent for alle

Søndag d. 03/9 -Store Legedag
Kl. 10.00-16.00 Kom og leg, der er åbent for alle

Mandag d. 04/9
Kl. 09.00-14.30 Besøg af skoleklasser
Kl. 15.00-16.30 Besøg af SFO/Klub
Kl. 15.00-17.00 Kom og leg, der er åbent for alle

Tirsdag d. 05/9
Kl. 09.00-14.30 Besøg af skoleklasser
Kl. 15.00-16.30 Besøg af SFO/Klub
Kl. 15.00-17.00 Kom og leg, der er åbent for alle

Onsdag d. 06/9
Kl. 09.00-14.30 Besøg af skoleklasser
Kl. 15.00-16.30 Besøg af SFO/Klub
Kl. 15.00-17.00 Kom og leg, der er åbent for alle
Kl. 16.30-18.30 Visionssejlads i samarbejde med Esbjerg Kommune

Der er kan forekomme ændringer i programmet blandet andet med opvisninger, kunstneriske eller faglige indlæg og livemusik om aftenen.

© 2019 - LEGESKIBET