Thisteds motivation for Legeskibets besøg
Thisted Kommune er jo ikke kun en grøn kommune, men i allerhøjeste grad også en blå kommune med masser af både hav og fjord. Derfor var der ingen tvivl om, at vi selvfølgelig skulle have besøg af Legeskibet og de dygtige Legematroser, da muligheden bød sig.
Udover at en masse skoleelever får en uforglemmelig oplevelse på selve skibet, så glæder vi os også til at invitere klubber, SFO’er og andre, som kan få glæde af al den aktivitet, der bliver på og omkring det smukke Legeskib.
Legeskibets program også mulighed for at lave en ’visionssejlads’ for unge, hvor børn og unge skal en tur på vandet for at idéudvikle og diskutere et udvalgt emne. Vi har valgt kommunens nye kulturmiljø, KulturRummet, som case – hvad skal et moderne kulturhus egentlig kunne for at understøtte et godt ungdomskulturliv, og hvilken rolle skal vores unge spille?
Muligheden for en visionssejlads er også blevet grebet af Børne- Familieudvalget, der sammen med chefer, forvaltningsmedarbejdere og andre vil drøfte visioner for det gode børne- og ungdomsliv i Thisted Kommune i hele 0-18 års området.
Så skibet bliver ladt med gode oplevelser for både børn, unge og voksne. Vi glæder os!
Emilie Juul Giese – Kulturformidler, KulturRummet Thisted Kommune
PROGRAM
Legeskibet tilbyder aktiviteter i Thisted fra mandag den 4. juni til og med lørdag den 9. juni.
Mandag d. 4/6
Kl. 09.00-14.00 Design, Leg & Ungeinddragelse
Kl. 15.00 Legeskibet sætter container-installation op
Tirsdag d. 5/6 Grundlovsdag
Kl. 10.00-16.00 Legeskibet holder åbent for alle
Kl. 16.00-18.00 Visionssejlads i samarbejde med Thisted Kommune
Onsdag d. 6/6
Kl. 09.00-14.30 Skolebesøg
Kl. 15.00-17.00 Besøg af SFO’er, Klubber m.m.
Kl. 15.00-17.00 Åbent for alle
Torsdag d. 7/6
Kl. 09.00-14.30 Skolebesøg
Kl. 15.00-17.00 Besøg af SFO’er, Klubber m.m.
Kl. 15.00-17.00 Åbent for alle
Fredag d. 8/6
Kl. 09.00-14.30 Skolebesøg
Kl. 15.00-17.00 Besøg af SFO’er, Klubber m.m.
Kl. 15.00-17.00 Åbent for alle
Lørdag d. 9/6
Kl. 10.00-16.00 Store Legedag i samarbejde med Thisted Kommune. Fælleslege, workshops og leg for alle aldre. Kort sagt et hav af aktiviteter for hele familien.
Der er kan forekomme ændringer i programmet blandet andet med opvisninger, kunstneriske eller faglige indlæg og livemusik om aftenen.
